Når du er nede at købe plakater i en fysisk butik, så ser du jo eksempler på dem, som er hængt op og måske er afskærmet mod slid, fedtede fingre og sollys.
De plakater bliver måske senere solgt som udstillingsmodeller, men som udgangspunkt er de jo til for at vise dig motivet, og når du så bestiller den plakat, så tager du jo ikke den bestemte ned; du husker formentlig et nummer, som plakaten har, og så bliver den fundet frem til dig ved kassen, eller du skal selv tage den ud et sted.
Så er den som regel lagt ind i et rør og derved rullet sammen.
Går man på nettet og leder efter plakater og finder for eksempel Vissevasse plakater, så ser man digitale gengivelser af plakaterne, men når man bestiller dem, så får man dem i en fysisk udgave, og så kan de være rullet sammen.
Det er det letteste at gøre
Man kan måske spørge sig selv, om det er smart at gøre, for så snart man ruller en plakat sammen, så kan man komme til at stramme den for meget sammen, men får bøjet plakaten sammen, eller en medarbejder giver den måske et klistermærke for at holde den sammen(!)
Det er også grunden til, at man har dem i et rør.
Men ville det ikke være det mestre sikre, at man fik plakaten udfoldet på samme måde, som når man køber et maleri?
Nymalet eller ej, så ruller man jo ikke et flot maleri sammen.
Nu er der forskel på de to ting, da plakater ofte er gengivelser af berømte værker, som man ville håndtere helt anderledes – og som vi almindelige dødelige ikke har råd til.
Desuden er det en måde at gøre, at plakaterne fylder mindst muligt, og det er bedre end at folde dem sammen som et papir.