Skal man blære sig med sådan en rekruttering?

Skal man blære sig med sådan en rekruttering?

Det er svært at få et job nu om dage, synes mange danskere, men til stadighed ser man alligevel, at der er mange, der praktiserer sådan noget som at shanghaje arbejdskraft til bestemte stillinger, headhunte folk og ikke mindst rekruttere dem, så man kan sikre sig dem, inden de går tabt til andre.

Nogle gange ender man endda ikke med at slå en stilling op, fordi man føler, man som virksomhed allerede ved, hvem man vil have, men man føler sig nødsaget til at sætte den stilling op alligevel.

Visse tidspunkter vælger man endda at gøre det af formaliteter, fordi man har låst sig fast på en kandidat, så man vælger måske endda at skræddersy den stilling til en person, selvom det omvendte plejer at være tilfældet, at man håber på at finde en, der passer til beskrivelsen.

Sådan noget som rekruttering beskæftiger flere sig med: https://www.isg.com/da/subsidiary/denmark/

Skal man vise det frem, at man er rekrutteret?

Derfor kan man godt mistænke, at der skam er arbejde og stillinger derude, selvom det bestemte kræver sin kvalifikation, ekspertise og ofte erfaring for at kunne sætte sig på nogle af de stillinger.

Således kan man godt få en opfattelse af, at der er en skævvridning i samfundet angående uddannelsesniveau og dermed indkomst og levestandard, selvom vi forsøger at have et samfund, hvor der ikke er stor forskel mellem høj og lav, og man faktisk kan blive til noget, selvom man kommer fra trange kår.

Dette medfører så også Janteloven, hvor man får på nakken, hvis man stikker hovedet frem. Det er udansk.

Så måske er det ikke så god stil at sige til ens venner, der måske selv søger arbejde, at man lige er blevet hentet ind til en stilling.

Men ens familie må da gerne fejre en.

Nogle overtroiske mennesker tror da så også, at hvis man blærer sig med det, så falder den chance alligevel også ned mellem hænderne på en.