Smarte løsninger til adgangskontrol
I dag kan man ikke længere påstå, at en lås blot er en lås. Der findes nemlig et hav af forskellige løsninger, både de traditionelle og de mere moderne, som kan have forskellige fordele og styrker. Her kan du blive klogere på mulighederne.
De traditionelle låsesystemer
De “klassiske” låsesystemer er de mekaniske, som du kender med nøgle og cylinder. Det er stadig det mest udbredte valg, da det har en god balance mellem kvalitet og pris. Der findes en række forskellige løsninger inden for de mekaniske, som tilbyder stor fleksibilitet og høj sikkerhed. Det gælder blandt systemlåse, hvor du kun skal bruge én nøgle til alle låse, og hvor nøglerne ikke er kopierbare for uvedkommende.
Dette bidrager til at højne sikkerheden, samtidig med at en låsecylinder af høj kvalitet er enormt svær at bryde op. På den måde er systemet ikke blot praktisk og fleksibelt i hverdagen, men også meget sikkert at anvende.
Den elektroniske løsning
Som et mere moderne alternativ kan du vælge elektroniske eller digitale låsesystemer. Disse findes ligeledes i forskellige varianter, hvoraf nogle er et elektronisk låsesystem med en mekanisk nøgle, hvor softwaren altså sørger for, at systemet giver adgang, hvis nøglen passer i låsen.
En anden løsning er et system, hvor du blot skal trykke på en knap, og hvor både nøgle og cylinder er elektronisk. Dette giver godt overblik, da du kan kontrollere centralt med sporbar adgang og dørovervågning, ligesom sikkerheden er i top, og du kan spærre nøglerne øjeblikkeligt ved behov.
Således findes der flere eksempler på elektroniske låsesystemer, som kan være relevante for både private og arbejdspladser. De varierer i type og design samt i deres installationsomkostninger, men vil generelt bidrage til at højne både fleksibiliteten, overblikket og sikkerheden. Derfor ses især en stigning i denne type af lås hos virksomheder, foreninger og institutioner.