Er regnskovens forfald ubetinget vores skyld?
Hvad ville du sige til, hvis du fik skylden for noget, du ikke havde gjort?
Om det så bare var overfor en ven angående påstanden om, hvem der tog det sidste stykke slik, eller du skulle forsvare dig i en mordsag i retten, som du ikke var medvirkende til?
Vi gætter på, du ville gøre alt, hvad der lå i din magt, for at bevise, at skylden altså ikke lå hos dig.
Hvordan har du så med at få at vide, at det er DIN skyld, at regnskoven er ved at forsvinde?
Okay, det er en hård retorik, selvom man ser den brugt fra visse instanser for at påtvinge sagesløse mennesker skyld, men det er i videste omfang det, man ser ske, når naturforeninger og andet forsøger at hverve frivillige eller bare få penge fra almindelige mennesker til at sikre regnskovens eksistens med.
Så føler man lidt, at man har gjort sit for at fjerne den skyld, når man har bidraget lidt på den ene eller anden måde til noget, som foregår langt væk fra Danmark – og så går der lidt tid, inden den skyld skal fjernes igen.
Hvad med den oliefyrste, der sender spildolie ud i naturen, som ikke betaler én krone til naturens bevaring. Hvordan kan den person leve uden skyldfølelse?
Det er svært at sige, men ikke to mennesker har samme opfattelse af tingene, og sådan føler nogle det nok også omkring det evige emne: red regnskoven.
Fordelingen af årsager til, at regnskoven forsvinder tillægges bestemt menneskenes håndtering og mangel på samme af råstoffer og naturen i sin helhed.
Men hvad med globale forandringer, som vi ikke har indflydelse på og som ikke bærer nogen skyld?
Og hvorfor skal en enkelt person herhjemme bære en skyldfølelse, mens andre mennesker, der direkte forstyrrer regnskoven, leve videre uden omtanke eller bekymring for regnskoven?
Forhåbentligt har dette skriv været med til at starte lidt debat om dette emne, så man kan se det fra flere vinkler end hidtil.
