Når et misbrug overgår til et andet misbrug

09 July 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

Vi har lidt en opfattelse af, at når der sker noget dårligt, så skal det vendes til noget godt, som det fortsætter med at være resten af livet som en lykkelig slutning.

Sådan oplever vi nemlig tingene, når vi ser film, og vi kan ikke affinde os med, at det nogle gange kan være en kamp at holde det gode liv, hvor det dårlige er lettere at falde ned i.

Man skal mere se den lykkelig slutning som enden på et kapitel eller en bog, hvor der følger et nyt kapitel kort efter eller endda en fortsættelse af en bog eller et helt nyt bind.

For man kan så risikere, at den gode slutning ender med en efterfølgende dårligdom, som man ikke havde set komme.

Det kan især gøre sig gældende, hvis man er den type, der har let til afhængighed.

Ens misbrug ender med at tage form af noget andet

Et konkret eksempel kunne være, at man har været i alkoholmisbrug behandling efter et længerevarende alkoholmisbrug, hvor man så skulle vende sig til at leve et næsten helt nyt liv med anden omgangskreds, et nyt job og genvinde sin familie, som man mistede under misbruget.

Det er ikke let, det er faktisk virkelig svært, specielt når man kommer hjem efter behandlingen, eller man ikke aktivt opsøger den længere, har en støtteperson eller andet til at holde en oppe.

Derfor kan det ske, at man erstatter den lyst efter alkohol med noget andet, som man ser som mindre skadeligt, og det er da givetvis også korrekt i mange situationer.

Men selv relativt sunde ting kan i overflod gøre skade, hvorfor man ikke opdager, at ens afhængighed er gået fra at handle om alkohol som ens fokuspunkt, til bare at være noget helt andet, som man nu er faldet ned i og bruger al ens tid og kræfter på.

More articles